Om Karina
Karina Madsen rider på højt dressurplan og har startet til og med Intermediare I.
Hun har stor erfaring i klargøring og fremvisning af hopper og hingste til kåring og diverse skuer samt materialprøver og championater. Erfaringen omfatter lige fra shetlandsponyer til store tunge heste.
Karina lægger et stort arbejde i uddannelse af hesten samt de ryttere, som hun underviser og tager med ud til stævnerne. Hun har bred erfaring i undervisning på flere forskellige niveauer, lige fra små begyndere til de seriøse konkurrenceryttere med godt resultat. Hun har hele livet arbejdet med ungheste og uddannet heste fra mark til konkurrencebane.
Om Stald Torpegaard
Ulla og Poul-Erik købte Torpegaard 1. juni 1995. Inden da, var det en traditionel landbrugs ejendom med malkekvæg.
Herefter startede en løbende ombygning af staldene, hvor der i første omgang blev lavet 4 hestebokse. Men med tiden blev der brug for flere bokse og efterspørgsel af opstaldning, så en større ombygning af stalden gik i gang.
I 1997 kom ridehallen til, og i 2005 blev ridehallen udvidet, og der blev lavet rytterstue og opsadlingsplads i forlængelse af banen, så tilskuerne kan sidde i varmen og nyde en kop kaffe.
Der er nu yderligere kommet en ny stald til med 26 hestebokse, og stor 20×60 ridehal. Større rytterstue mm.